Foreninger ved Sunds

Forside / Om Sunds Sø / Foreninger ved Sunds sø

Læs mere om

Foreninger ved Sunds sø

Der 2 foreninger ved Sunds sø der varetager grundejere/bredejernes interesser. Sunds sø Grundejerforening og Fiskeri og Bredejerforeningen for Sunds sø.

Fiskeri og Bredejerforeningen ved Sunds sø

Er en forening som består af de ca. 220 bredejere som har en grund direkte ned til søen. Bredejerne ejer søen i fællesskab, forstået på den måde, at søen er fordelt efter “lagkageprincippet”. 

Bestyrelsen består af 5 personer valgt af bredejerne til at forestå bredejernes interesser. Opgaverne er mangfoldige. Det være sig at sælge fiskekort, ansætte Fiskeriopsynsmænd, udsætte åleyngel i samarbejde med DTU, have kontakt med vandløbsmyndigheder, dvs. Herning Kommune, samarbejde med brugere af søen, det være sig Roklubben, Sejlklubben og Kajakklubben. Vedligeholde og drifte adressekartotek og hjemmeside.

Foreningen opstod i 1931 hvor Fiskeriministeriet indførte et regulativ som bredejerne af søen skulle rette sig efter. Regulativet var foreningens vedtægter. Der var tvungen medlemskab af foreningen! Siden har meget ændret sig. Regulativet er nu erstattet af vedtægterne for Fiskeri og Bredejerforeningen for Sunds sø. Vedtægterne afspejler stadig mange ting fra regulativet, og er ændret hen ad vejen til de nuværende vedtægter.

 

Sunds sø Grundejerforening

Er en forening hvor bestyrelsen består af de respektive formænd for de lokale grundejerforeninger/vejlav rundt om søen. Der er som sådan ikke noget valg til bestyrelsen på en generalforsamling. Foreningen formål er at agere som en paraplyorganisation for de lokale grundejerforeninger ved Sunds sø. Foreningen er oprette i 1964.